Danish Pinball Championship 2019

aka Danmarksmesterskabet i pinball

Kære alle danske pinballers, det er med stor fornøjelse at ED, RIL og FLY, i tæt samarbejde med Nanna og Jesper, indbyder jer alle til at deltage i Danish Pinball Championship 2019.

Tidspunkt
Danish Pinball Championship 2019 afholdes traditionen tro den første lørdag i maj, mere specifikt lørdag d. 4. maj, hvor dørene åbner kl 10:30, og danmarksmesterskabet sættes igang kl 11:00.
Lokation

Vi har været så heldige at Nanna og Jesper i Retroarkaden.dk var helt med på ideen, så valget af kampplads er faldet der.

Retroarkaden.dk
Formervangen 6
2600 Glostrup
Google Maps link

De normale regler for færden, opførsel og behandling af maskiner i Retroarkaden gælder ganske som vanligt.

Pris

Prisen for deltagelse er 325,00 kr, som ubeskåret går til lokaler, afholdelse og præmier.

Dette gælder for alle undtagen den forsvarende mester, KIM G, som naturligvis er inviteret til at forsvare sin titel.

Tilmelding

Alle kan være med, dog skal du enten være dansk statsborger, eller have haft fast adresse i Danmark siden d 1/1 2019

Tilmelding sker ved at klikke på Tilmelding i menuen i toppen. Husk at have dit IFPA spiller ID ved hånden, hvis du har et.

Betaling

Betaling kan, efter tilmelding, klares enten via MobilePay til 24247454 (Peter Reinhold), eller ved en bankoverførsel til 0400 - 4020189180, husk at angive navn og/eller TAG på din overførsel.

Sidste frist for tilmelding og indbetaling er torsdag d. 2. maj.

Mad og drikke

Dagen igennem vil der være salg af snacks og drikkevarer i Retroarkadens bar til konkurrencedygtige priser, vi beder derfor folk om at undlade at tage den slags med hjemmefra og gøre brug af de lokale faciliteter for at få dækket de snackable behov 😉

Aftensmaden skal man dog selv stå for, her er hjemmebragt mad fint acceptabelt, og der er adskillige pizzariaer i nærheden af Retroarkaden.

Det er muligt vi vil forsøge at koordinere en større fællesbestilling, dette vil i så fald ske på forummet.

10:30
Dørene til Retroarkaden åbner
11:00
Velkommen til DPC 2019, introduktion
11:10
Runde 1 til 4 afvikles
~17:00
Spisepause
18:00
Runde 5 og 6 afvikles
~20:30
Semifinale starter
~22:00
Finale starter
~23:30
Danmarksmesteren 2019 kåres
~ = ca. tid
Generelle regler
  • Der tolereres ikke slag, spark og anden afreagering på maskinerne, gælder også maskinen ved siden af.
    • Voldsom adfærd kan udløse udvisning fra turneringen.
    • Almindelig nudging og slap-saves er selvfølgelig tilladt.
    • Undgå slide-saves, maskinerne står alligevel også på gummifødder.
  • Tournament Settings er slået til og Extra Balls slået fra, så vidt muligt.
  • Opnås Extra Ball plunges denne uden flips eller nudges.
  • Er der ændringer i gameplay settings vil disse stå nævnt på maskinen
  • For rulings (dommerkendelser) eller tvivlsspørgsmål kontakt ED eller RIL.
Kvalifikation

Kvalifikationen afvikles i 4 mands grupper (3 mands grupper kan forekomme) over 6 runder, hvor hver runde består af ét spil på 3 maskiner, en fra hver af følgende kategorier: "Classic", "Mid" og "Modern".

Gruppe fordeling

Første runde inddeles grupper efter klassisk IFPA verdensranglisten.

Runde 2-6 inddeles grupper med 4 spillere på omtrent samme point niveau.

Spiller rækkefølge

Rækkefølge på første maskine i hver runde afgøres på basis turnerings placering og spilles i modsat rækkefølge af den der fremgår af Matchplay, øverste spiller (high-seed) spiller sidst, næstøverst (next-seed) spiller næstsidst osv.

Rækkefølge på efterfølgende maskiner i hver runde afgøres af forrige maskine, vinder spiller sidst, nummer 2 spiller næst-sidst osv.

Point

Der gives point efter hvor mange spillere du har slået i hvert spil: 3, 2, 1 og 0 respektivt. (I 3-mands grupper: 3, 1.5 og 0)

Afgørelse

Efter 6 runder går de 8 højest placerede spillere videre til semifinalen.

Der spilles omspil hvis der er pointlighed for at finde final 8, ét spil på en tilfældig maskine fra en forudbestemt pulje. (Puljen offentliggøres inden turneringsstart)

Semifinale

Semifinalen afvikles i to 4 mands grupper, hver gruppe spiller ét spil på 3 maskiner fra hver af følgende kategori: "Classic", "Mid" og "Modern".

Gruppe fordeling

Semi finale grupper seedes efter følgende system:

Semifinale 1: KVAL #1, KVAL #4, KVAL #5, KVAL #8
Semifinale 2: KVAL #2, KVAL #3, KVAL #6, KVAL #7

Før semifinalen startes, får alle spillere tildelt et antal point, ud fra følgende system:
Tildeles via et fiktivt 4. spil i Matchplay, inden de 3 reelle spil startes.

KVAL#1, KVAL#2: 3 point
KVAL#3, KVAL#4: 2 point
KVAL#5, KVAL#6: 1 point
KVAL#7, KVAL#8: 0 point

Spiller rækkefølge

Spiller rækkefølge på første maskine afgøres på basis af kval placering, igen i modsat rækkefølge, højest placerede spiller sidst, næsthøjest næstsidst osv.

Rækkefølge på efterfølgende maskiner i runden afgøres af forrige maskine, vinder spiller sidst, nummer 2 spiller næstsidst osv.

Point

Der gives point efter hvor mange spillere du har slået i hvert spil: 3, 2, 1 og 0 respektivt.

Afgørelse

De 2 bedst placerede spillere i hver gruppe avancerer til finalen.

Der spilles omspil hvis der er pointlighed for at afgøre top 2, ét spil på en tilfældig maskine fra en forudbestemt pulje. (Puljen offentliggøres inden turneringsstart)

Finale

Finalen afvikles som en enkelt 4 mands gruppe, som spiller ét spil på 3 maskiner fra hver af følgende kategori: "Classic", "Mid" og "Modern".

Før finalen startes, tildeles følgende antal point til spillerne, baseret på placering i kvalifikationen.
Tildeles via et fiktivt 4. spil i Matchplay, inden de 3 reelle spil startes.

Højest placerede: 3 point
Næsthøjest placerede: 2 point
Trediehøjest placerede: 1 point
Sidst placerede: 0 point

Point

Der gives point efter hvor mange spillere du har slået: 3, 2, 1 og 0 respektivt.

Afgørelse

Der spilles omspil, hvis der er pointlighed for at afgøre Danmarksmesteren, ét spil på en tilfældig maskine fra en forudbestemt pulje. (Puljen offentliggøres inden turneringsstart)

Endelig rangering

Der tildeles individuelle placeringer på basis af flest 1. pladser efterfulgt af flest 2. pladser osv. via Matchplay's udregninger ved pointlighed.

Der spilles omspil ved betydende placeringer.

Tilmelding til DPC 2019 er lukket.
Ikke muligt at hente spillerliste

Skulle du have nogle spørgsmål kan du enten skrive et indlæg i forum-tråden, tage fat i enten ED, RIL eller FLY hvis du ser dem, eller skrive direkte i en PM, henholdsvis TheRealEd, ril eller FlyveHest.

Har du mere lyst til at sende en e-post, kan det gøres til pinball (snabela) reinhold.dk